Mobilitet for Hofterne
Med fokus på bevægelse, åndedræt og nervesystem

Lørdag d.14/11 2026 kl.10:00-11:30

Sverriggårdsvej 1 9520 Skørping

Hofterne spiller en central rolle i stort set alt, kroppen foretager sig. Gang, løb, yoga, eller bare det at rejse dig fra en stol – når hofterne fungerer godt, bliver det lettere at bevæge sig frit og ubesværet.

I denne workshop arbejder vi med at skabe mere bevægelighed og stabilitet i hofterne. Vi bruger en kombination af mobilitetsøvelser, åndedrætsøvelser og opmærksomhed på nervesystemet – for mobilitet handler om langt mere end udstrækning. Kroppen bevæger sig bedst, når styrke, vejrtrækning og nervesystem arbejder sammen, ikke hver for sig.

Vi kommer bl.a. omkring:

  • Hofternes anatomi og naturlige bevægelsesmuligheder

  • Mobilitetsøvelser, der udvikler både bevægelighed og stabilitet

  • Samspillet mellem muskler, bindevæv og led

  • Åndedrættets betydning for bevægelse og afspænding

  • Nervesystemets rolle i spændinger, mobilitet og kropslig tryghed

  • Konkrete øvelser, du kan tage med hjem og bruge i din dagligdag og træning

Workshoppen er for alle – uanset alder og niveau. Du behøver ikke være hverken ny eller erfaren for at være med, du skal bare have lyst til at mærke din krop.

Booking: Center for Yoga og Mindfulness

Anatomi i Bevægelse: fokus på lænden, bækken og hofter

Søndag d.4 oktober 2026 kl.10:00-13:00

Sverriggårdsvej 1 9520 Skørping

En 4-timers workshop for alle nysgerrige sjæle.

Jo bedre du forstår din krop, jo lettere er det at undervise og træne med sikkerhed og frihed.

Denne workshop er til dig, der vil have styr på anatomien og forstå, hvordan den hænger sammen med den måde, vi bevæger os på. Vi blander teori med praksis: bevægelse, yoga, mobilitet og åndedræt, så det ikke bare bliver noget du ved, men noget du kan mærke og bruge. I din egen krop, og når du underviser andre.

Vi kigger på, hvordan lænden, bækkenet og hofterne arbejder sammen med resten af kroppen, og hvad det betyder for stabilitet, mobilitet og bevægelse. Og vi taler om de anatomiske forskelle, der gør, at den samme yogastilling kan se meget forskellig ud fra person til person. Uden at nogen af dem er forkerte.

Vi kommer bl.a. omkring:

  • Grundlæggende anatomi i lænd, bækken og hofter, set som en del af kroppens helhed

  • Åndedrættets rolle i bevægelse og stabilitet

  • Hvordan du bruger anatomisk viden til bedre cueing, sekvensering og tilpasninger

Dagen veksler mellem korte oplæg, observation, bevægelse og snak. Det handler ikke kun om ny viden, men om en forståelse, du kan tage med direkte ind i din undervisning eller egen træning.

Du går hjem med bedre forståelse og et mere præcist sprog om bevægelse, og konkrete redskaber til at undervise og træne med respekt for den krop, der er foran dig.

Booking: Center for Yoga og Mindfulness

Workshop: Fascia Fokuseret Flow

Lørdag d.9 maj 2026 kl.10:00-11:30

Sverriggårdsvej 1 9520 Skørping

En nærende og styrkende workshop med dynamiske flows, hvor vi arbejder i dybden med kroppens fascier og de forbindelser, der skaber sammenhæng i kroppen.

Vi starter med en grundig, mobiliserende opvarmning, hvor led og væv nænsomt vækkes og forberedes. Her opbygger vi stabilitet og kontakt som et fundament, før vi bevæger os videre ind i et dynamisk, fascia-inspireret flow. Sekvenserne er flydende og bevidste – med fokus på sammenhæng, styrke og funktionalitet.

Workshoppen afrundes med en dyb, guidet afspænding, hvor nervesystemet beroliges, og kroppen får tid og rum til at integrere arbejdet. En stund til at lande, give slip og mærke efterklangen i kroppen.

For dig, der ønsker fordybelse og kvalitet i bevægelsen – og en praksis, der støtter både restitution og robusthed.

Booking: Center for Yoga og Mindfulness

Workshop: Terapeutisk Yoga med Selvmassage (udsolgt)

Lørdag d.24 januar 2026 kl.10:00-11:30

Sverriggårdsvej 1 9520 Skørping

En blid og nænsom yoga workshop, hvor vi kombinerer restorative yoga stillinger med akupressur og selvmassage. Fokuset er på at skabe mere plads, mere ro og mere bevægelighed i kroppen.
Vi arbejder med fascierne, åndedrættet og de små, simple teknikker, der hjælper kroppen med at slippe spændinger og genfinde sin naturlige balance. 
Workshoppen er for dig, der ønsker:

  • at løsne spændinger på en blid og effektiv måde

  • at få bedre kropsfornemmelse

  • at lære enkle selvmassage-teknikker, du kan bruge derhjemme

  • at give dig selv tid til ro, restitution og fordybelse
    Alle kan være med uanset køn, ælder og niveau. 

Booking: Center for Yoga og Mindfulness Skørping